ÅBENT HUS

I ADELERS HUSE

Adelers plads 2-8

 4540 fårevejle

LØRDAG DEN 15.AUGUST

KL. 10-12

Alle er velkommen

Foreningen adelers huse inviterer alle interesserede til at komme og se de nye faciliteter og muligheder

Samt byder på kaffe og kage

Generalforsamling 24. juni 2020

Referat

Dagsorden

  1. Valg af stemmetællere
  2. Valg af dirigent
  3. Beretning om foreningens arbejde
  4. Revideret regnskab
  5. Forelæggelse af budgetforslag for det kommende år
  6. Fastlæggelse af kontingent
  7. Indkomne forslag
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  9. Valg af suppleanter
  10. Valg af 2 revisorer
  11. Valg af revisorsuppleant
  12. Eventuelt

Formanden bød velkommen til den femte ordinære generalforsamling. På grund af Covid 19 virus har vi været nødsaget til at flytte den ordinære generalforsamling som efter vedtægterne skal holdes inden udgangen af marts måned. Der har ikke være bemærkninger hertil.

Ad. 1 valg af stemmetællere

Valgt er Niels-Ole Andreasen og Maud Kofod

Ad. 2 valg af dirigent

Erik Winther blev valgt enstemmigt

Ad. 3 Beretning om foreningens arbejde

Formand Jan Madsen takkede for det store fremmøde.

Det har jo være et spændende år på både godt og ondt, men nu står vi her i de smukke bygninger, som, selvom de ikke er helt færdige, fremstår lyst og venligt. Vi glæder os til at tage dem i brug.

Området udenfor husene skal vi nu i gang med. Der skal laves have med opholdspladser, og der skal renoveres foran husene, så de fremstår imødekommende for vores turister og gæster. Vi er i gang med at søge fondsmidler til haveprojektet.

I sådan en byggeproces kan det ikke undgås, at der sker fejl, og det er der da også sket i dette tilfælde. Taget er ikke lavet efter forskrifterne og skal laves om indenfor de næste par måneder.

På hjemmesiden Adelershuse.dk er det nu muligt at booke lokalerne hvis man skal holde selskab eller foredrag mv.

Den autentiske lejlighed er lidt forsinket i forhold til det øvrige projekt idet vi har prioriteret at få selskabslokalerne færdige. Udover det bygningsmæssige, mangler der brændekomfur, kakkelovn og gruekedel samt diverse møbler fra 1930’erne. Vi har en del opmagasineret, men kan godt bruge flere.

Jan sluttede af med at takke de frivillige der har lagt et stort arbejde i vedligeholdelse af udenoms arealerne. Vi håber de frivillige vil fortsætte med at hjælpe til, uden dem er projektet ikke muligt. Vi vil gerne have flere frivillige, så vi har lagt lister frem som man kan skrive sig på.

Også tak til Ejvind Jensen, som har hjulpet på det sidste. Tak til Stig Løcke og Lone Backs for donationer i form af livsvarige medlemskaber

Beretningen blev herefter godkendt enstemmigt.

Ad. 4 Revideret regnskab

Jørgen Nielsen fremlagde årets regnskab som udviser et driftsresultat på 545.414 kroner. Der har været indtægter på 2.700.000 kroner fra fonde, medlemsbetalinger og andre donationer. Der har været udgifter på 2.175.286 kroner hvor renoveringen inkl. byggesagshonorar og byggetilladelse udgør 2.136.541 kroner.

Der var et spørgsmål, om vi ejer husene. Jørgen oplyste, at kommunen har vedtaget at foreningen kan overtage husene for 1 krone når de står færdige den 1. august 2020.

Der blev spurgt om medlemstallet. Jørgen svarede, at vi er oppe på ca. 50 medlemmer.

Regnskabet blev herefter godkendt enstemmigt.

Ad. 5 Forelæggelse af budgetforslag for det kommende år.

Jørgen Nielsen fremlagde et driftsbudget for det kommende år idet det er samme budget som de foregående. Der har ikke været nogen drift af husene, og derfor er budgettet lavet som et rammebudget for driftsår 1 med et driftsresultat på 49.870 kroner

Vi forventer indtægter via udlejning, entreindtægter, café og sponsorater på 237.500 kroner. Udgifter til skatter og afgifter, forsikringer, vand, varme og el samt vareindkøb mindre nyanskaffelser til formidling og kontor samt vedligeholdes på 187.630 kroner

Budgettet blev herefter godkendt enstemmigt.

Ad. 6 Fastlæggelse af kontingent

Kontingentet fastholdes på 100 kroner.

Ad. 7 Indkomne forslag

Der var ikke forslag til behandling

Ad. 8 Valg af bestyrelsesmedlemmer

De fire bestyrelsesmedlemmer Jan Nielsen, Jan Madsen, Jan Larsen og Ebbe Storm som er udpeget af foreningerne, fortsætter arbejdet.

Der var herefter valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.

Jens Fogelmann og Rita Madsen blev genvalgt.

Jørgen Nielsen har ikke ønsket genvalg. I stedet blev Jytte Holm valgt

Ad. 9 Valg af suppleanter

Maud Kofod og Niels-Ole Andreasen blev valgt

Ad. 10 Valg af 2 revisorer

Ole Modin og Ib Jensen er genvalgte revisorer.

Ad. 11 Valg af revisorsuppleant

Peter Heeno blev valgt

Ad. 12 Eventuelt

Mad spurgte om dronefilmen. Jens forklarede, at der kommer en film, men Lars der laver filmen har ikke fået tilbagemeldinger fra håndværkerne. Han har derfor kun filmet når der ikke er blevet arbejdet på husene.

Jens bad om at suppleanterne deltager ved bestyrelsesmøderne.

Maud vil gerne arrangere musikaftener.

Erik Winther erklærede generalforsamlingen for afsluttet og takkede for god ro og orden. Samtidig takkede han Jørgen for hans store arbejde igennem de sidste 5 år.