Adelers Huse
Arkitektonisk, bygnings- og kulturhistorisk redegørelse
Det ældste, kendte fotografi af Adelers Huse fra ca. 1932-33
Forhistorie
Adelers Huse og Adelers Plads med skulpturen af lensbaron Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler er skabt
via en donation af en lokal, alsidig og meget driftig person Niels Hansen-Risegaard. Niels blev født i februar
1854 og opvoksede under meget fattige kår på et lille husmandssted på Kalundborg-egnen. Et retskaffent
og arbejdsomt liv under stærk indflydelse af en kristen grundholdning ledte frem til et alsidigt liv, hvor han
med et utal af talenter tog fat på en bred vifte af arbejdsopgaver.
Efter et ophold på Vallekilde Højskole i vinteren 1874-75 og efter uddannelse indenfor mejerifaget stiftede
Niels Hansen familie, som slog sig ned på Fårevejle-egnen. Det blev til køb af en Risegaarden ved Riis, lidt
nord for Fårevejle, hvor familien altså også ernærede sig ved landbrug. Heraf opstod navnet HansenRisegaard.
Familien stiftede Risegaards Legatstiftelse, som via indtægter fra køb og dyrkning af en større areal på
Lammefjorden, har finansieret livet for slægtens unge mennesker op til den dag i dag. Et lille uddrag af
Niels Hansen-Risegaards egen levnedsbeskrivelse, delvist genfortalt af hans søn, belyser historien om bl.a.
Adelers Huse og Adelers Plads:
Foto fra omkring 1938-39
Niels Risegaard-Hansen lod Adelers Huse bygge i 1931. Det er yderst begrænset, hvad der findes af skriftligt
materiale om bygningerne. Jeg har fundet flere gamle fotografier af bygningerne helt fra starten af 30-erne,
men alle taget fra Adelers Plads med pladsen i forgrunden. Jeg har været på lokalhistorisk billedarkiv og talt
med adskillige ældre mennesker og håndværkere i Fårevejle og i lokalområdet, som har haft deres gang ibygningerne siden slutningen af halvtredserne, hvor bygningerne stadig stod autentiske. I forlængelse af
undersøgelser af de kulturhistoriske spor i bygningerne har de tilsammen tegnet et billede af de oprindelige
bygninger samt de ting og ændringer, som er sket undervejs.
Det har ikke været muligt for mig at opspore navnet på arkitekten, men da bygningerne rummer en del af
Bedre Byggeskik’s traditionsbundne måde at udforme bygninger på i helhed såvel som i detaljer typisk for
den første halvdel af det tyvende århundrede, kan de være opført uden arkitekt. Men både Ivar Bentsen,
født og opvokset i Vallekilde, og Marius Pedersen fra Holbæk har været nævnt som mulige arkitekter med
tilknytning til Odsherred. Men det kunne meget vel være en anden lokal arkitekt, Einar Andersen, som er
opvokset i Stenstrup i Odsherred. Efter et ophold på Vallekilde Højskoles bygmesterskole fortsatte han sin
uddannelse på Københavns Tekniske Skole og senere på Kunstakademiets Arkitektskole under ledelse af
Martin Nyrop, som fra 1880’erne og frem til 1907 var arkitekt på Vallekilde Højskole. Adelers Huse har
nogle af de samme formmæssige træk som visse andre bygninger i herredet tegnet af Einar Andersen, –
bl.a. det lille, fine kulturhistoriske museum i Stenstrup. De enkle, fagdelte bygningskroppe med smårudede
vinduer og store, helvalmede tage løftet elegant på en let, hvidkalket gesims er nogle af kendetegnene,
som han også anvendte mesterligt på Grundtvigsskolen i Nykøbing Sj. Desuden var Einar Andersen arkitekt
på flere mejerier i Odsherred, som Hansen-Risegaard i sin egenskab af mejerikonsulent var med til at bygge
i tyverne og trediverne, så de må have kendt hinanden godt. Men der er intet sikkert vidnesbyrd om, at
Einar Andersen, Ivar Bentsen eller Marius Pedersen skulle have været arkitekter på Adelers Huse.
Bygningernes indretning
De 4 boliger i tvillingehusene var indrettet ens. Den pæne indgang for gæster var placeret tæt sammen
centralt i facaderne ud mod Adelers Plads. Forstuen var lille og havde en skabsdør til en smal ligeløbstrappe
til tagetagen. Her kunne gæster hænge deres overtøj. En dør førte ind til opholdsstuen – den fine stue –
hvor den centrale opvarmningskilde, en lav kakkelovn eller snarere en brændeovn, var placeret centralt i
lejligheden. Modsat brændeovnens placering er en smal og stejl trappe op til værelset i tagetagen. Den var
trods den ubekvemme bredde på kun ½ meter og 12 høje stigninger fint designet med et praktisk skab med
hylder under trappeløbet. Der er monteret håndtag på søjle og vanger, så der var noget at hive sig op og
holde fast i. Søjlen er udsmykket med 4 hollandske kakler. Fra opholdsstuen, som har to vinduer ud mod
pladsen, kunne varmen brede sig ind i en mindre stue med vinduer i gavlen og i facaden mod haven. I
stuens loft over brændeovnen ved skorstenen var indbygget en lille skakt til værelset i tagetagen, så
varmen kunne stige op og opvarme soveværelset. En lem på oversiden af skakten i værelset kunne lukkes
eller åbnes efter behov. Den mindre stue har også en dør til køkkenet, hvor brændekomfuret kunne bidrage
til opvarmning af boligen. Køkkenet indeholder udover komfuret et fadebur under trappen fra forstuen til
tagetagen samt et køkkenbord med vask og taphane. En del af bordpladen er pianohængslet, og kunne
åbnes, så der blev adgang til en kartoffelkælder under køkkenet via en smal, stejl trappe. Fra køkkenet er
der adgang til baghusene i haven. Hverdagsindgangen til haven var placeret i en lille mellembygning mellem
hovedhuset og baghuset. Baghuset indeholdt vaskerum med gruekedel samt ”das” (lokum) og koksrum.
Der var indlagt vand i køkken og vaskerum med gulvafløb. Fra start af var der ikke indlagt elektricitet,
selvom den kom til Fårevejle i 1915, men allerede lige efter 2. Verdenskrig blev der indlagt el. Arkitektur, konstruktioner og materialer
Bygningernes facader er bygget af mursten støbt i beton og tagene var oprindeligt ligeledes belagt med
betontagsten. Typisk for tiden, hvor karlene på de større gårde om vinteren, hvor markarbejdet var sat i
bero, blev sat til at arbejde med støbning af nyttige og salgbare emner i beton. Det er interessant at se, at
de med stor sandsynlighed kan være fremstillet med sand fra Lammefjorden, da både tagsten og mørtel
indeholder spor af hvide muslingeskaller fra de store skallebanker, som åbenbarede sig i rigelige mængder
på Lammefjorden efter udtørringen. Der er bevaret en snes af de originale tagsten på afdækningen af
muren mellem de to bygninger. De er meget fine i deres vingeform og størrelse – nærmest som en lille
dansk vingeteglsten – set i forhold til de store, brutale og meget udansk formede betontagsten, man kan
købe på markedet i dag. De var oprindeligt malet røde på oversiden efter støbningen, hvilket kan ses, hvor
de har ligget ind over hinanden. Farven på de frilagte dele af tagstenene er nedbrudt af sol og vejrlig. Det
har efter adskillige forespørgsler ikke været muligt at finde frem nogen, som kender til et betonstøberi på
Lammefjorden. Det tætteste, vi kommer på egnen er Torslunde Betonstøberi ved Svinninge, som
oprindeligt lå ned til den lavbundede fjord. Den nuværende ejer af det forlængst nedlagte støberi kan dog
bekræfte, at de har nogle tagsten liggende fra sidste støbning for ca. 40 år siden. Men formene har de ikke
mere. Jeg har en aftale med ham om at besigtige det nedlagte støberi i Torslunde i uge 8, så det kan afeller bekræftes, om de har leveret tagstenene til Adelers Huse.
Fotografi af bygningerne med et guldbryllupspar stående ved nr. 8. Det blanke murværk på facaderne kan
stadig iagttages med hvidmalede sålbænke og gesimser samt tofarvede vinduer og mørke hoveddøre.
Da husene blev bygget fremstod facaderne med blankt murværk i cementstenenes lyse, grå farve.
Skorstenene var dog bygget af rigtige brændte tegl. De småsprossede vinduer fremstod med karmtræ i en
almueblå farve og med hvide vinduesrammer og sprosser. De støbte sålbænke var hvidmalede som
gesimserne. Farven på hoveddørene med korssprosset rude foroven og fyldninger under er ukendt, men at dømme fra de sorthvide fotografier fremstod de i en mørkere farve end det blåmalede karmtræ i
vinduerne, – enten i den traditionelle mørkegrønne farve på udvendige døre på gårde og husmandssteder
eller måske mere sandsynligt i den mørkebrune farve, som er anvendt på dele af træværket inde i
boligerne. Vindskeder på trekantkvist og baghuse var hvidmalede.
Den nu pensionerede malermester Jens Chr. Larsen fra Fårevejle Stationsby arbejdede som malerlærling i
bygningerne i midten af tresserne, hvor den første store ombygning og modernisering af boligerne fandt
sted. Han kendte den mand, kaldet ”Gas-Lauritz”, som boede i Adelers Huse nr. 8, og som havde været med
til at bygge Adelers Huse sammen med Hansen-Risegaard i 1931. Gas-Lauritz fortalte bl.a., at HansenRisegaard købte vinduerne til husene i forbindelse med nogle bygningsarbejder i Nyboder i København. Jeg
har forfulgt historien ved at studere fotografier og tegninger af Nyboder gennem tiderne. Vinduerne i de
ældste bygninger i Nyboder havde samme sprosse-inddeling og proportionering som vinduerne i Adelers
Huse. Det kan stadig iagttages i vinduerne i Nybodernes Mindestuer i Skt. Pauls Gade 24.
Bygningen Skt. Pauls Plads 24 med Nyboders Mindestuer.
Jeg faldt også over historien om 4 Nyboder-længers gennembrud, da Kronprinsessegade i 1931-32 blev
forlænget til Øster Voldgade, – altså samtidigt med at Adelers Huse blev bygget. Historien var nærliggende,
men vinduerne i de længer, der blev gennembrudt i 1931, havde ikke disse småsprossede formater, som
hørte forrige århundreders evner indenfor fabrikation af størrelser på vinduesglas til. Måske har HansenRisegaard lagt en fordelagtig ordre ind hos snedkeren til renoveringsopgaven og bedt om samme sprosser
som i de ældste vinduer, fordi han syntes bedre om dem. Han var kendt som yderst entreprenant, men dog
også som en yderst beskeden og sparsommelig mand.
Malermester Jens Chr. Larsen, Fårevejle Stationsby, som har arbejdet løbende med malerarbejder i
bygningerne siden 1966 indvendigt som udvendigt, har udført en nøje undersøgelse af de oprindelige
behandlinger af overfladerne indvendigt i den af boligerne, som skal fremstå autentisk fra 1931. Erfaringer
fra denne registrant vil indgå i malerbeskrivelsen. På baggrund af de behandlinger, der er anvendt, vil en
screening af bemalinger og fugninger ikke være relevant. De nye vinduer, som er fra 1985, skal udskiftes, og
fugerne indeholder ikke PCB. De nye vinduer leveres færdigmalede med linoliemaling. Gavlen af sydbygningen mod Adelers Allé, som skal indrettes til den autentiske lejlighed og besøgssted for formid-
ling af historien om bosætning og dyrkning af jorden på Lammefjorden. Værelset i tagetagen har en stor kvist mod
øst, som giver et fint dagslys og tilfører en god rummelighed til værelset. Indgang i mellembygningen til baghuset,
som indeholder vaskerum, lokum og koksrum. Vinduer og døre med termoruder i brede sprosser og græske Middel-
havsfarver er fremmede for stedets kulturhistorie. I indretning af boligen vil der blive lagt vægt på, at alt er, som det
var i 1931, – således føres vinduerne tilbage med smalle sprosser, 1 lag glas samt hjørnebånd med rumpestabler.
Tidligere tømrermester Asger Pedersen, Fårevejle Stationsby, nu pensioneret og 80 år, har udført arbejder i
bygningerne siden slutningen af halvtredserne. Han har berettet om farverne på de oprindelige vinduer,
men husker ikke farven på hoveddørene. Han fortæller også, at det var en brændeovn og ikke en traditionel
kakkelovn, som stod i den fine stue, og husker også klart brændekomfuret i køkkenet samt gruekedelen og
lokummet i baghuset. Jeg var selv feriebarn på et statshusmandssted på Lammefjorden fra slutningen af
halvtredserne, hvor markarbejdet stadig var med heste som trækdyr og drikkevand blev håndpumpet op
fra brønden på gårdspladsen. Jeg kan også genkende indretningen og opvarmning af køkken og stuehus.
Lokum og gruekedel var udenfor i mælkerummet ved kostalden.
Sammen med maler Jens Chr. Larsen og tømrer Christen Christensen, Hørve, som begge var lærlinge i
midten af tresserne, kan de berette om den første store renovering af Adelers Huse i 1965-66. Her blev
indlagt centralvarme med oliefyr i et af baghusene og radiatorer i rummene. Der blev sat w.c.’er op i
fadeburet under trappen ved køkkenet til afløsning af lokummerne, køkkenerne blev moderniseret med
elektriske komfurer og nye køkkenelementer til afløsning af brændekomfur og tallerkenrække og med
varmt og koldt vand ved køkkenvasken. I vaskerummet blev gruekedelen fjernet så der blev plads til en
vaskemaskine. Udvendigt blev skorstenspiberne i baghusene revet ned og en ny, voldsom pibe blev bygget
til skorstenen i fyrrummet. Betontagstenene blev erstattet af skiferplader i asbesteternit. Et lille kuriosum fra tagrenoveringen er, at den gamle isolering af taget, som bestod af muslingeskaller fra skallebankerne på
Lammefjorden, blev fjernet af støvsugere, inden en ny isolering med alukraft og mineraluld blev etableret.
Når støvsugerposerne tømtes, dukkede levende mus op, som var støvsuget med ind i posen, og som gned
støvet ud af øjnene, før de undslap til stor morskab for håndværkerne. Facaderne, som må have haft
begyndende revnedannelser i fugerne på grund af mindre sætninger i fundamentet, blev pudset og kalket
hvide. De vandrette fuger blev ridset ind i pudsen, så man stadig kunne se, at husene var muret med buede
stik over dør- og vindueshuller.
I 1982 blev der lavet nye badeværelser i boligerne i baghuset på sydbygningen, og i 1985 blev vinduerne
udskiftet til sprossevinduer med termoruder og med isolerede yderdøre. Det var et stort tab visuelt, og
man må undre sig over farvevalget med blågrønne Middelhavsfarver udvendigt. Oliefyret blev udskiftet
med et nyt gasfyr.
Gårdhaven mod haven mellem de to baghuse. Nordbygningens baghus huser fyrrummet til centralvarmeanlægget, og der er sat en
meget voldsom ny skorstenspibe op samt isat en dør i gavlen, som ikke er oprindelig. Skorstenen er ikke længere i brug, efter der er
opsat gasfyr. Den erstattes af en ny, som udføres lig de nye skorstenspiber i hovedbygningerne i det oprindelige udseende.
Bygningerne blev løbende istandsat udvendigt, når det var nødvendigt, men ikke indvendigt af behov og for
afhjælpning af åbenlyse svagheder og urimeligheder set i forhold til normale tilstande i slutningen af det
tyvende århundrede. De var fortsat stærkt præget af den forældede indretning med et lille køkken og
mangelfulde sanitære forhold. Og det var meget svært for ældre mennesker at komme op af den meget
smalle og stejle trappe fra stuen. Varmeisoleringen var utilstrækkelig, og lydforholdene var elendige
mellem boligerne. Lejlighedsskellene var nemlig flere steder udelukkende et lag 5/4” brædder, som i forhold til lyd og brand var en katastrofe. Et held, at der ikke har været brand, – ikke mindst i den tid, hvor
opvarmning og madlavning foregik ved afbrænding af koks og brændestykker. Men samtidigt er det en
oplevelse at opholde sig i de charmerende boliger og lærerigt at iagttage de mange finurlige detaljer, som
opstod i en anden tidsalder, hvor levevilkårene var helt anderledes og baseret på århundredes indhøstede
erfaringer i en meget langsommere fremadskridende udvikling af forbedringer af boligerne end den, vi
oplevede med start i halvtredserne og – ikke mindst – op gennem tresserne.
Boligselskabet, som stod for håndtering af bygninger og beboere i asylboligerne, som kommunen ejede,
smed til sidst håndklædet i ringen for 6-7 år siden efter et forslag til modernisering af boligerne havde vist
et behov for en renovering, som ville blive meget bekostelig. Bl.a. også fordi sætningerne i nordhusets
facader blev så store, at det ikke var forsvarligt at anvende den som ramme omkring boliger uden at
forstærke og rette fundamenter og facader op. Bygningerne blev kondemneret i 2014. Året efter blev
Foreningen til bevarelse af Adelers Huse dannet, og der blev lavet en overgivelsesaftale mellem foreningen
og kommunen, når bygningerne var sat i stand iht. den aktuelle projektbeskrivelse af formidlingssted og
forsamlingshus.
Adelers Plads og bygningerne, som de tager sig ud i dag.
Denne foreløbige redegørelse vil blive suppleret løbende gennem dette år, hvor renoveringen
Adelers Huse er et par karakteristiske tvillingehuse, opført i 1931. Husene er opført som asylhuse, vor ældre, mindre bemidlede, med tilknytning til Lammefjorden, kunne bo gratis.
Adelers Huse ligger i dag og skaber en fin ramme for krydset mellem Adelers Allé og Fårevejle Stationsvej på Adelers Plads. Her står også en mindestøtte af Lensbaron G. F. O. Zypthen-Adeler, rejst i 1928, lige midt for de to huse og afslutter pladsen foran husene.
Kontakt
Foreningens hjemsted er Adelers Huse,
Adlers Plads 2-8,
4540 Fårevejle.
Sekretær
Ebbe Storm
+45 24 41 44 06